mandag den 31. januar 2011

Et strejf af Kina...

Der er bare ikke noget bedre, end at få lov til at indsnuse lidt af andres rejseoplevelser, når man nu selv sidder hjemme i lille Danmark.

Disse lækre ting stammer fra Kina, og skal nok komme til at pynte :)




fredag den 28. januar 2011

Af og til må man godt....

droppe alt det man burde og bare lade sig rive med i en ordentlig gang selvforkælelse... Denne gang blev det dog bare til en velfortjent kop varm kakao - men lidt flødeskum, på sofaen, under tæppet!! 



Har fortjent den - selv om ugen kun har stået på to arbejdsdage, så føler jeg mig godt brugt, og total klar til weekend. 
Weekenden er allerede væk i planer - men gode planer. I morgen står den på kreative timer i dejligt selskab, og så skal der pakkes i kasser. Søndag - er ikke helt på plads... - men tænker vi kommer til at kører en tur efter nøglen til den nye lejlighed, som er blevet indflytningsklar i dag :) 
- Fantastisk weekend til jer alle sammen :)

søndag den 23. januar 2011

Hurraaa...

I går stod dagen i fødselsdagens tegn... - den sidste fødselsdag i 20´erne! Men som min mor sagde "den første af mange 29 års fødselsdage"!!! En fantastisk dag, men glade gæster og lækkert mad - velbekomme



Lun pærertærte

Flûtes med persillesmør, røget mørbrad og æggestand

Røget mørbra, tunmusse, lakserulle og rejer

En kæmpe romkugle, som vi bare ikke kunne lade være med at købe

fredag den 21. januar 2011

Så er jeg næsten klar...

Hvor bliver man glad, når solen skinner og vintervejret viser sig fra den smukkeste side. I går var sådan en dag... - en dag hvor alle får et smil på læben, bare de kigger ud af vinduet... - solen er bestemt velkommen, og jeg slikker hver eneste solstråle i mig! 

Det var min fødselsdag i går - mon det hænger sammen med det skønne skønne vejr? Men efter nogen tids overvejelser, er menuen nu endelig klar til familien skal samles i morgen. Næsten alt er købt ind, og vi er klar til at drage nord på, hvor mine søde forældre har lovet at ligge hus til festlighederne... 



Så bliver det spændende om dette lettere proppet køleskab, på mystisk vis, kan forandre sig til en lækker forret - en favorit hovedret - og en anti-slanke dessert

søndag den 9. januar 2011

Hvad skal jeg dog vælge?

Min fødselsdag står snart for døren, og hele familien er inviteret. Jeg glæder mig... - elsker at have gæster... - elsker lækkert mad. 
Men hvad skal vi dog have. Der er så meget som smager godt. Hvad var det nu vi fik sidst?

Kan slet ikke vælge - måske vi bare skal have lidt af det hele!

Ovnbagte hummerhaler
Carpaccio
Indbagt skinke med pikantost og bacon

Baguette med kryddersmør og røget laks

torsdag den 6. januar 2011

Kan det virkelig passe..??

Vi er midt i den mørke tid. Mange af gadernes julebelysning er pakkes sammen, og blokkene virker om muligt endnu mere triste og en anelse skumle after klokken 17. 
Sneen er væk så den lysner ikke morgenturen i bilen på vej på arbejde... - pyha, længtes pludselig skrækkeligt til at se solen igen.

Men hvad var nu det.. - to klik på ekstrabladet og pludselig strømmede det ind med glade forårsfornemmelser. Tænk et enkelt billede kan få et smil frem på rekord tid... 

selv efter mange måneder med sne og frost - kommer der altid et forår
Kan nu egentlig godt lide vinter - men det bliver også godt at se alt pible frem til foråret. Om vi lige tager en enkel snestorm eller to inden må tiden jo vise.

lørdag den 1. januar 2011

Velkommen 2011

Så skriver vi 2011. Hold op hvor går tiden hurtigt. Synes da lige vi har fejret årtusind skiftet. Det var de sidste år, eller forrige vi skålede da klokken slog 12, og vi gik ind i år 2000 - var det ikke?? Hvor bliver årene af - årstallet skifter, men jeg bliver da ikke ældre - gør jeg??

I går blev årets sidste dag fejret i Brønderslev med fantastiske venner. Menuen var fantastisk. Lækre Nachos med salsa og guacamole. Perfekt stegte entrecote bøffer med hasselbagte kartofler, whiskysovs, bønnekompot, rissalat og flutes. Og sidst men ikke mindst is bar med ALT hvad kunne ønskes... mums.

Da klokken slog 12, skulle min debut som kransekagebager bedømmes. Takket være Mette Blomsterbergs super lette opskrift, og en god vejledning, lykkedes projektet tilfredsstillende - og det smagte endda fortrinligt.