lørdag den 1. januar 2011

Velkommen 2011

Så skriver vi 2011. Hold op hvor går tiden hurtigt. Synes da lige vi har fejret årtusind skiftet. Det var de sidste år, eller forrige vi skålede da klokken slog 12, og vi gik ind i år 2000 - var det ikke?? Hvor bliver årene af - årstallet skifter, men jeg bliver da ikke ældre - gør jeg??

I går blev årets sidste dag fejret i Brønderslev med fantastiske venner. Menuen var fantastisk. Lækre Nachos med salsa og guacamole. Perfekt stegte entrecote bøffer med hasselbagte kartofler, whiskysovs, bønnekompot, rissalat og flutes. Og sidst men ikke mindst is bar med ALT hvad kunne ønskes... mums.

Da klokken slog 12, skulle min debut som kransekagebager bedømmes. Takket være Mette Blomsterbergs super lette opskrift, og en god vejledning, lykkedes projektet tilfredsstillende - og det smagte endda fortrinligt. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar